På fredag skydes julehandlen for alvor i gang med Black Friday og i den forbindelse opfordrer politiet alle østjyder til at vise hensyn.

– Det er vigtigt, at vi hjælper hinanden med at holde smittetrykket nede ved at holde god afstand, når vi færdes mange mennesker de samme steder,” siger politiinspektør hos Østjyllands Politi, René Raffo.

Det gælder både både indendørs og udendørs.

Politiet vil frem mod jul være til stede med ekstra patruljer for at hjælpe de handlende, butikkerne og de julebesøgende med at holde god afstand.

Østjyllands Politi opfordrer alle handlende og besøgende på steder med mange mennesker til at være opmærksomme på følgende:

  • Husk at holde afstand. Også når du står i kø eller færdes ude på steder, hvor der er mange mennesker
  • Behold evt. mundbindet på udendørs og mellem butikker, hvis der er mange mennesker
  • Hvis det er muligt, så foretag din julehandel på tidspunkter, hvor der ikke er mange andre mennesker
  • Husk stadig god håndhygiejne, vask og sprit hænder og host og nys i ærmet