Randers Kommune er nu klar til at udbyde byggegrunde i det område ved Kærsmindebadet, hvor der var pensionisthaver.

Det drejer sig om 11 grunde, og priserne starter ved 1,1 million kroner.

Grundene, der får adresse på den nye Skomagervej, udbydes fra på mandag. Her er der mulighed for at bygge nyt i et af Randers` mest attraktive områder, lyder det fra kommunen.

Grundene får en gennemsnits størrelse på ca 750 m2, og udbudsperioden løber frem til 15. januar.

Udover de 11 byggegrunde bygges der netop nu i området 55 familieboliger, som bliver lejeboliger.