Et kolonihavehus på Porrevej i Bjergbyparken ved Randers brændte i aftes helt ned. Det var ejeren af huset, der selv ringede efter hjælp, da han opdagede branden kl. 23.53.

Huset var helt overtændt, da brandvæsnet kom frem, og det stod ikke til at redde. Der var ingen personer i huset, og ingen kom til skade.

Det var formentligt nogle stearinlys, som ejeren havde glemt at slukke, der forårsagede branden. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af beredskabslovgivningen.