Cheftræner i Randers FC Thomas Thomasberg er testet positiv for COVID-19.

Allerede i går kom det frem at cheftræneren var gået i hjemmekarantæne, da hans kone var testet positiv for COVID-19.

Nu har en test vist at Thomas Thomasberg også er smittet, bekræfter klubben.

Randers FC følger protokollerne fra Divisionsforeningen, hvorfor dem der har været i nær kontakt til Thomas Thomasberg i forbindelse med kampen i fredags mod OB er blevet isoleret.

Spillerne bliver testet i dag og igen torsdag.