To beboere vågnede i nat ved, at der var brand i deres lejlighed på Skelvangsvej i Randers.

De løb ud og ringede 112, og kort efter var politi og brandvæsen på stedet. Flere beboere i opgangen blev evakueret, men ingen kom umiddelbart noget til.

Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, der efter al sandsynlighed var startet i en tørretumbler.

Der skete større røg-og sodskader i lejligheden, oplyser politiet