Solvejg Hougaard jagter nisser året rundt – og det bærer hende og mandens hjem tydeligt præg af – op mod 4500 nisser fylder det halve hjem fra november og til julen er overstået

 

Nisserne i hjemmet i hjertet af Randers fortæller hver deres historie. Om nissen er dyr eller billig spiller ingen rolle. Bare der hænger gode minder og historier ved.

Allerede ved entrédøren bliver man hilst velkommen – et rensdyr fløjter, når man nærmer sig og Solvejg ved derfor,  at der er gæster. Men det stopper ikke der. Straks man træder ind i den forreste stue bliver man overdænget med juleglæde. På vitrinen til højre står engle, de tre vise mænd i alle former og farver, madonnaer og hele krybbespil og slås om pladsen for at servere juleglæden til dig, der måske ikke helt er kommet i julestemning.

Til venstre for dig står også et krybbespil – her på gulvet i en halv meters højde – sirligt udført i draperede klæder holdt i lyse venlige farver.

“Ja selvom det er nisserne det startede med, så er det også vigtigt at huske på julen virkelige budskab”, siger Solvejg Hougaard, der gik på efterløn i foråret og nu har masser af tid til at hellige sig sin samlerinteresse, der for alvor tog fart for ti år siden.

Men det hele startede med nisserne, som altid – ligesom julen – har haft en stor plads i hendes hjerte.

“Jeg har dog altid forsvoret, at jeg aldrig ville blive samler. Men det blev jeg så”, griner hun, mens hun finder en lille nisse frem, som hedder John.

“Det hedder den, fordi jeg har fået den af én, der hed John. Han er her desværre ikke mere. Han købte nissen til mig på et loppemarked for to kroner og det betyder meget for mig, at han har tænkt at den skulle jeg have, selvom alle sagde til ham, at den var grim”, fortæller Solvejg.

Så nisserne har alle navne.

Hun har en baggrund som social og sundhedshjælper gennem 35 år. Til dels som udekørende for syge borgere og en del år på Perron 4, hvor hun fik et nært forhold til nogle af beboerne helt fra starten, da stedet afløste Hotel Viking, der brændte i påsken 2002.

“Jeg møder af og til Johns mor i Rema, og hun spørger mig om jeg stadig har nissen. Og ja det har jeg da, og jeg tænker på John, hver gang jeg kigger på den”, fortæller Solvejg.

Mange af nisserne har hun fået og dem passer hun ekstra på – og netop de nisser er også grunden til at det tager meget lang tid at sætte dem på plads op til jul.

“Jeg starter altid først i november. Men i takt med at jeg pakker dem ud og får dem i hænderne, så mindes jeg de folk, jeg har fået dem af, og så falder jeg i staver. Men det er hyggeligt, og jeg bliver egentlig aldrig færdig med at sætte frem, før julen er ovre igen”, siger hun og smiler.

Der er også 40-50 flyttekasser hun skal igennem, men her midt i december er der stadig nisser, der ikke er kommet frem. Blandt andet trip-trap nisserne. Dem har hun altså ikke plads til. Hun vil hellere have de gamle og dem med historier frem, så hun kan svømme væk i minderne fra tid til anden.

Og så er der den strikkede nisse, som en dag stod udenfor døren med et lille brev i lommen. Faktisk er mange bekendte og venner kommet forbi med en nisse, som de lige syntes Solvejg skulle have til samlingen. Ligesom de tre ældre nisser, som har stået til pynt i Strømpehuset i Grenå og som familien til indehaveren syntes Solvejg skulle have.

“Og så er min mand og jeg begyndt at køre rundt på loppemarkeder både herhjemme og i udlandet, for at se hvad der er af nisser. I år – hvor jeg jo ikke arbejder mere – skulle vi have været rundt til julemarkeder. Men det bliver der jo ikke noget af på grund af corona. Men så venter jeg bare, for jeg mangler jo ikke”, siger hun og smiler.

Når julen er ovre ryger alle nisserne på loftet igen, hvor der er plads til de 40-50 flyttekasser, de går i sommerhi i.