Incidenstallet er faldet i Favrskov Kommune, men fortsætter med at stige i Randers, Mariagerfjord, Syddjurs og Norddjurs Kommuner.

Antallet af smittede i Favrskov de seneste syv dage, lå i går på 142, men går man syv dage tilbage fra i dag, er tallet faldet til 131, hvilket giver et incidenstal på 271.

I Randers ligger incidensen på 360, i Mariagerfjord på 131, 329 i Norddjurs, mens Syddjurs fortsat har færrest smittede med en incidens på 118.