Årets vinder af Karin Michaëlis Prisen er Bent Martins bog “Sct. Mortens Kirke – historien og kunsten” der netop er kommet på gaden. Bogen giver et indblik i den historiske kirke

 

“I forbindelse med min ansøgning til det ledige embede som sognepræst ved Sct. Mortens Kirke i 1986 var jeg for første gang i Randers midtby. Jeg blev vist rundt i byen og skulle naturligvis se Sct. Mortens Kirke. Da jeg trådte ned i kirken gennem det gamle sakristi, blev jeg overvældet af det lyse og smukke kirkerum. Siden erfarede jeg, at det er et helt særligt rum, som bærer én, når man virker der som præst, formentlig fordi historiens, traditionens og æstetikkens bæredygtighed og styrke gør sig gældende”.

Sådan indleder Bent Martinsen forordene i sin bog om den gamle kirke, der troner sig op i Randers´ ældste bydel.

“Sct. Mortens Kirke i Randers er et af de steder, hvor byens langtidshukommelse er bevaret. Bygningen, dens inventar og righoldige kunstsamling fortæller historien om byen samtidig med, at den forbinder det lokale med den nationale og internationale kirke-, kultur- og kunsthistorie. Konger, præster, lensmænd, købmænd, arkitekter og kunstnere har på forskellig vis gennem tiden sat deres særlige præg på Sct. Mortens Kirke”, skriver han videre.

Sct. Mortens Kirkes imponerende bygning har gennem flere århundreder været et af byens mest markante vartegn. Kirkens løgformede spir og den åbne lanterne udgør stadig en markant del af byens silhouet.

 

Bygningen af kirken

Da jens Mathiesen 31. december 1489 havde fået pavens godkendelse til opførelsen af Helligåndsklostret, satte han gang i det omfangsrige nybyggeri. Det drejede sig, dels om en ny klosterbygning til afløsning af det gamle helligåndshus, dels om en ny stor klosterkirke. Byggeriet af både helligåndskloster og klosterkirke har sikkert strakt sig over en lang årrække og er aldrig blevet færdigt. Den påtænkte klostergang blev aldrig opført. Vi ser i dag bueformede tandsnit udvendigt på Sct. Mortens Kirkes nordlige ydermur. De har været bestemt til at støtte hvælvingerne i den påtænkte klostergang, som skulle være en del af en kvadratisk klostergård, der enten ikke blev råd til eller som reformationen satte en stopper for.

Byggeriet af den store klosterkirke har sikkert strakt sig frem til 1520´erne. Man brød først den gamle Sct. Mortens Kirke ned og brugte dens granitkvadre som fundament til den nye store kirke. Det var et kæmpe byggeri og de hjælpemidler, man havde til rådighed dengang betød, at der skulle bruges rigtig megen muskelkraft. Når man skulle op i højderne med de tunge munkesten, måtte man benytte sig af stiger og bære dem op eller tage trisser og taljer i brug. der er 19 meter fra gulvet i kirken og op til den centrale sten i hovedskibets hvælvinger. Når det overhovedet blev muligt at bygge så højt og elegant, sågar endnu højere i mange andre kirker, var årsagen, at man havde ændret hvælvingens form.