Forbrugerombudsmanden får masser af klager over den Randers-baserede webshop-virksomhed, copenhagenlashes.dk.

– Lad være med at handle der, lyder den kontante advarsel fra forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Det er Randers-firmaet ECOM IVS i Slotsgade, der står bag den udskældte webshop.

Her narres kunderne til dyre abonnementer, beretter både forbrugerombudsmanden og tidligere kunder.

– Her er tale om grove lovovertrædelser, siger forbrugerombudsmanden ifølge Ekstra Bladet.

Direktør og ejer af ECOM IVS i Randers, Sebastian Møller Gaardsøe, har ikke kommenteret sagen til avisen.