To gange det seneste døgn er unge mænd blevet sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Første gang var kl. 11.29, hvor en 18-årig mand i forbindelse med ransagning på hans bopæl i Randers NØ blev fundet i besiddelse af 16 kanonslag.

Anden gang var i nat, hvor en 20-årig mand blev sigtet for at have affyret fem romerlys ved Hadsten Skole.

Den 20-årige kan nu ifølge politiet se frem til en bøde på 5000 kroner for at have afskudt fyrværkeri fire dage for tidligt.