Nytårsaftensdag vaccineres de første plejehjembeboere og personale på plejecentrene i Randers Kommune.

200 vaccinedoser fordeles i dag. Først på Plejecentret Solbakken, dernæst Huset Nyvang og så til Områdecenter Borupvænget. Det første stik uddeles klokken 9.

På lørdag får yderligere syv plejecentre i Randers besøg af vaccinationsholdet. Det består af en læge og en farmakonom.

Søndag uddeles der vaccine til de resterende plejecentre i Randers.

Alle centre, special/akut og midlertidige pladser har fået første vaccine efter den 3. januar.

De fleste beboere har allerede takket ja til vaccinen.

Personale på Regionshospitalet Randers har allerede modtaget coronavaccine.