Det har været et meget roligt nytårsdøgn i både Aarhus, Randers, Djursland og i resten af Østjylland.

Fra Østjyllands Politi lyder meldingen, at det, ud over de sædvanlige opkald om larmende fyrværkeri, har det været en meget rolig nat.

Der har heller ikke været flere udrykninger end normalt for et nytår, oplyser Region Midtjylland.

I alt kørte ambulancer og lægebiler ud 131 gange. Det var kun syv af udrykningerne, der var til fyrværkeri-relaterede skader.

Der har ikke været lokale øjenskader i år – men 6 personer har fået håndskader i forbindelse med affyring af fyrværkeri, oplyser Region Midtjylland.