Den tidligere Randers FC-angriber Ronnie Schwartz – også kendt som ” plaffeministeren ” – er fortid i landets bedste række.

Han er blevet solgt til engelske Charlton, der er ejet af danskeren Thomas Sandgaard.

Det oplyser FC Midtjylland på sin hjemmeside.

Det er kun et år siden, at Ronnie Schwartz blev købt i Silkeborg, men allerede efter sit første halvår i FC Midtjylland, var han på vej væk. Han har således ikke været registreret til at spille i Superligaen i efteråret.

Charlton fra det østlige London ligger nummer seks i Englands tredjebedste række.