Der var engang et Byråd – Byrådet blev klædt på af en Forvaltning, der syede og syede de flotteste nye klæder, med et påsyet spind af billeder, af en smuk By ved vandet, en trafik der var pist væk og en by sikret mod stormflod fra den stykke Klimatrold. Byrådet blev så fortryllet og forblændet, at de med et, helt glemte at tænke selv. Forvaltningen kaldte billederne på klæderne for Flodbyen Randers.

Det fine nye klæder var så smukke, og viste en vidunderlig by med den flottest Klimabro, som Byrådet nogen sinde havde set.

Det fik Borgmesteren til at råbe ud til verden, at det var Danmarks mest ambitiøse projekt nogensinde. Mens forvaltningen syede videre, fortalte de mange historier om Flodbyen og Klimabroen. Historierne sluttede altid med, at projektet skulle redde hele Kommunen, og skaffe masser af nye borgere, gøre midtbyen grøn, ved at forflytte biler ud på skole- og villaveje og redde midtbyen fra stormflod i år 2100.

Byrådet fik også at vide, at der ikke fantes alternativer, og at Flodbyen og Klimabroen på alle måder hænger sammen og ikke kan adskilles. Forvaltningen beskrev det som det flotteste Kinder æg, med hele 3 ingredienser i, og alle dele af det reneste guld.

Byrådet var så stolte over deres nye klæder, at de ville vise dem frem for byens borgere.

Alle mennesker i byen talte om det prægtige tøj.

Men Byens borgere var klogere, så de oprettede nye foreninger med 3.378 følgere og flere kommer til. Borgerne indsendte 185 høring svar, Byrådet fik udleveret 1.867 protest underskrifter, og aldrig før, i hele Kommunens historie, havde man haft så mange protester, men lige lidt hjalp det, for Forvaltningens tryllespind var så stærkt, at Byrådets øjne forblev lukkede og med øre der ikke ville høre, og derfor fortsatte Byrådet med at bruge millioner af kroner på deres nye klæder.

Dagen hvorpå Klæderne var færdige, så gik Byrådet i processionen under den dejlige tronhimmel og det eneste Byrådet hørte var “Gud hvor Byrådets nye klæder er mageløse! hvilket eventyrbillede af Flodbyen Randers med den flotteste Klimabro der er på klæderne.! hvor tøjet sidder velsignet!” Ingen ville lade sig mærke med, at de intet så! Ingen borgere turde sige sandheden, for så ville de jo blive til grin, eller været meget dum. Nu havde byrådet jo så desværre ikke mødt det lille barn endnu. Det lille barn, hvis sjæl og uskyld altid fortæller sandheden, og denne uskyld er det eneste der kan ophæve Forvaltningen tryllespind ved at sige:

“Men Byrådet har jo ikke nogle klæder på,”

 

Erik Bo Andersen

Kongelysdalen 14

8930 Randers NØ