En 26-årig mand anmeldte i nat til politiet, at han havde haft indbrud i sit hjem i nærheden af Havndal.

Han forklarede, at der var stjålet værktøj for over 10.000 kroner.

Der var dog flere ting, der undrede betjentene. Blandt andet at der ikke var fodaftryk eller hjulspor i rimfrosten rundt om huset – kun dem, den 26-årige selv havde lavet.

Da betjentene stillede kritiske spørgsmål, erkendte den 26-årige til sidst, at det var ham selv, der havde ødelagt døren og fingeret et indbrud for at få penge fra forsikringen.

Han blev derfor sigtet for forsøg på bedrageri.