Siden årsskiftet har det ikke været tilladt for medarbejdere hos Randers-virksomheden VPK Packaging A/S at ryge i arbejdstiden.

Beslutningen er blandt andet begrundet i et ønske om at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø for både nuværende og kommende medarbejdere.

Den røgfri arbejdstid er indført i et partnerskab med Røgfri Randers, der tilbyder hjælp til blandt andet rygepolitik og rygestopkurser.

Røgfri Randers er en indsats i Randers Kommune med den mission, at alle skal have mulighed for at tilvælge et liv uden røg.