Der er 49 punkter på dagsordenen til årets første byrådsmøde i Randers Kommune.

Blandt de mange punkter er en forlængelse af Ringboulevarden i Randers, hvor byrådet ventes at bevilge 1,5 mio. kr. til gennemførelse af en VVM for forlængelsen.

Også et forslag fra alle byrådets partier om en handleplan for demensplejehjemmet Huset Nyvang skal behandles.

For at begrænse smittespredning bliver mødet afviklet online.

Det er fra klokken 16. Første punkt er lukket og der vil på kommunes hjemmeside være lyd fra mødet fra 16.30.