I Randers ønsker privatskolen C. la Cour Skole at udvide.

Skolen mangler plads til elever og ansatte.

la Cour skolen har derfor købt Sennelsgade 16-18, som efter planen skal rives ned så man kan opføre nyt skolebyggeri.

Projektet giver mulighed for at opføre skolebyggeri i op til 4 etager på Sennelsgade 16-18, samt skolebyggeri i op til 4 etager på Jyllandsgade 16-16A. I projektet er Jyllandsgade 16A sammenbygget med det planlagte skolebyggeri på Sennelsgade 16-18.

Men det forudsætter alt sammen, at der vedtages en ny lokalplan.

Sagen skal behandles i Udviklingsudvalget på torsdag.