Østjyllands Politi opfordrer til, at man er ekstra opmærksom, hvis man bliver ringet op af nogen, der oplyser, at de ringer fra fx banken, Nem-ID eller Nets.

Det sker efter to sager fra henholdsvis Ebeltoft og Randers, hvor to ældre kvinder i denne uge var udsat for henholdsvis bedrageri og forsøg på bedrageri.

Er man i tvivl om, hvorvidt vedkommende er den, han udgiver sig for, så lav et kontrolopkald ved at bede vedkommende om at oplyse sit navn og evt. den afdeling, han er ansat i. Læg på og ring så selv op til den pågældende virksomheds hovednummer og spørg efter vedkommende.