Næste skridt er nu taget til en dagligvarebutik i form af Rema 1000 på den tidligere Q8-grund i Drastrup ved Assentoft.

Udviklingsudvalget i Randers Kommune besluttede på det seneste møde at forslag til lokalplan godkendes til offentlig høring i otte uger.

I beslutningen indgår også at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, og en godkendelse af en såkaldt udbygningsaftale om et trafikanlæg ved den nye butik.

Området udgør et areal på godt 6.000 m², der overføres fra landzone til byzone.