Facebook Randers har nu rundet 46.000 medlemmer og fungerer som hele byens opslagstavle med Dorte Stückler og René Arrebo Rasmussen som de meget arbejdsomme administratorer, der trofast godkender opslag (nærmest) døgnet rundt, sørger for lukning af kommentarer, hvis debatter vurderes som udtømte og i det hele tager sikrer, at der altid er en god tone.

Facebook gruppen har medlemmer med tilknytning til Randers, nok flest indbyggere i kommunen i dag, men også en masse fraflyttere, der på den måde holder lidt snor i deres hjemstavn eller tidligere bopælskommune.