Politiet har fået et gennembrud i sagen om branden i Puk-studiet nord for Randers.

Østjyllands Politi har sigtet ni unge kvinder og mænd mellem 16-20 år for ulovlig indtrængen, hærværk og brandstiftelse.

Det var natten til den 28. december, at studiet, der har stået tomt længe, brændte ned.

”Foreløbigt er alle ni sigtet for forsætlig brandstiftelse, men vi har en formodning om, at det nok ikke er alle, der har været direkte involveret i selve ildspåsættelsen. Det forventer vi, at vi bliver klogere på i løbet af den videre efterforskning, ” siger politikommissær Arne Mikkelsen.