– Det er en ommer.

Sådan lyder det fra Randers-borgmester Torben Hansen efter at det nye kviktestcenter i byen er blevet placeret ved Randers Storcenter.

I forvejen har Region Midtjylland sit testcenter på Juventusvej 15 bag Memphis Mansion, og dermed er begge muligheder for at blive testet placeret i den sydlige del af Randers.

Det vil Randers Kommune nu have ændret på, og har henvendt sig til SOS International for at få flyttet antigentestcenteret ved storcentret.