Kommunerne i Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Aarhus samt de øvrige medlemskommuner i Business Region Aarhus har indført fælles grænseværdier for farlige og skadelige stoffer i byggeaffald.

Ensretningen af reglerne for byggeaffald vil gøre det væsentligt enklere og mere gennemskueligt for virksomhederne at komme af med deres affald i Østjylland.

Det er de 12 kommuner i Business Region Aarhus der alle har vedtaget ensretningen, der er trådt i kraft.

Blandt andet benytter alle kommuner de samme grænseværdier for en række potentielt skadelige stoffer i byggeaffald.

Det betyder, at virksomhederne nu bliver mødt med de samme krav og forventninger for byggeaffald i de 12 kommuner.