Der er vedtaget en ny struktur for den kommunale tandpleje i Randers Kommune med seks kommunale tandklinikker fra 2022.

Men nu lægges der op til en ændring.

Den oprindelige beslutning var at renovere tandklinikken på Bjerregrav Skole og herefter nedlægge klinikken på Langå Skole.

Men nu anbefaler både forvaltningen og tandplejen, at beslutningen ændres, således, at klinikken på
Langå Skole renoveres og klinikken i Bjerregrav nedlægges.

I Bjerregrav kræves der nemlig en udvidelse med en udbygning, mens man i Langå blot kan nøjes med at renovere, og desuden er der bedre muligheder for offentlig transport til Langå.

Sagen behandles politisk senere på ugen.