Ensomhed er en udfordring, der har vokset sig stor under corona-epidemien.

Det får nu Randers kommune til at anbefale to digitale platforme, med fokus på fællesskab.

Det er hjemmesiderne Boblberg.dk og aktivi.dk.

Her kan man finde fællesskaber, aktiviteter, venner og udvide sit netværk – på helt coronasikker vis.

Boblberg.dk har fokus på den kommune man bor i.

Aktivi.dk er en demens-platform, men egner sig glimrende til alle der gerne vil holde hjernen i gang.

Randers Kommune har været med til at udvikle platformen, der blev lanceret sidste år.