I går afsluttede seks elever på Randers Social- og Sundhedsskole deres uddannelse på EUX Velfærd.

Eleverne var de første på skolen, der bliver student OG social- og sundhedsassistent, efter fire et halvt års uddannelse.

– EUX’en er et rigtig godt alternativ til de almene gymnasier for elever, der ønsker en mere praktisk uddannelse, fortæller direktør Maria Dyhrberg Rasmussen fra Randers Social- og Sundhedsskole.

EUX-uddannelsen gør det nemlig muligt at læse videre på et senere tidspunkt.

Randers Social- og Sundhedsskole starter sit femte EUX-hold til sommer.