Der skete i går morges et færdselsuheld på Østervangsvej i Randers C.

En bus, ført af en 63-årig mand, undlod at holde tilbage for en 20-årig kvinde, der trak med sin cykel over fodgængerfeltet.

Kvinden nåede at sætte farten op, da hun fornemmede, at bussen ikke standsede, og det var derfor kun hendes cykel, der blev ramt. Da cyklen væltede blev kvinden dog skubbet omkuld, men hun kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.

Den 63-årige buschauffør blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.