På grund af forsamlingsforbuddet ser Randers Kommune sig nødsaget til at udskyde den kommende grundlovsceremoni for kommende statsborgere.

Den skulle være afholdt 15. marts, men kommunen kan nu kun sige at den vil blev afholdt inden den 5. juli.

Der bliver sendt brev til de tilmeldte borgere i dag.

I Favrskov kunne man dog i sidste uge byde velkommen til 12 nye statsborgere.

Grundet corona-situationen var det igen et arrangement uden håndtryk, men deltagerne kom ind i små grupper, så der var god mulighed for at holde afstand og spritte af.