Mange virksomheder finder stor værdi i at ansætte kandidater i den ældre aldersgruppe.

Det budskab arbejder Jobcenter Randers nu på at udbrede til jobsøgende.

Men ældre ledige er ikke altid bevidste om, hvor attraktive de er for arbejdsgiverne.

Så nu har jobcentret sat øget fokus på jobformidling, opkvalificering og kompetenceudvikling for seniorer.

Det er blandt andet seniorernes erfaring, kompetence og pålidelighed der er attraktiv for mange arbejdsgivere.

Samtidig samarbejder Jobcenter Randers nu med den frivillige organisation Senior Erhverv, et netværk for jobsøgende over 50 år.