Politikerne i Randers skal nu tage stilling til fremtiden for”Pakhuset ” på Randers Havn.

Ejeren har anmodet Randers Havn om forlængelse af den nuværende lejeaftale, som løber til 2028, og havnebestyrelsen anbefaler, at lejeaftalen forlænges med op til 15 år.

Det er formelt set havnebestyrelsen, der har kompetencen til at træffe beslutning i sagen. Men da bygningen ligger indenfor det areal, som kommunen overtager fra havnen i første etape af Flodbyen Randers, sendes anmodningen til byrådet med henblik på stillingtagen.

I de planer er det nemlig forudsat at pakhusets lejekontrakt ophører i 2028, og at der derefter etableres nye attraktive boliger på arealet.

Sagen behandles i udviklingsudvalget på torsdag.