Randers Kommune vil deltage i den landsdækkende konkurrence ”Danmarks vildeste kommune”.

Kommunen arbejder allerede med mange forskellige initiativer, der har til formål at fremme biodiversiteten.

Blandt andet i midtbyparkerne – her skal der udpeges 300 såkaldte veterantræer, der får lov til at dø af alderdom, hvilket forbedrer biodiversiteten.

Derudover skal flere bynære områder omdannes fra græsarealer til blomsterenge.

Randers Kommune forventer ikke at vinde konkurrencen med de foreslåede indsatser, men konkurrencen kan være med til at skabe ekstra opmærksomhed omkring biodiversitet.