På grund af det høje antal smittede med COVID-19 i det nord- og nordøstlige Randers, er Randers Kommune begyndt at udsende SMS’er med information til borgere med bopæl i de berørte områder.

I sms’en opfordres borgerne til at lade sig teste to gange om ugen og orientere sig om selvisolation på Randers Kommunes hjemmeside, hvis nogen i familien er smittet.

SMS’erne udsendes til beboere i Sct. Andreas, Enghøj og Sankt Clemens Sogn.

Det er i disse områder at smitteantallet lige nu er højest.