Når et kolonihavehus bliver sat til salg, bliver det hurtigt taget af markedet igen, for der er stor rift om de attraktive grønne pletter midt i en pandemi. Din Avis var på tur i Romaltparken

 

Et skilt med teksten “Romaltparken 1965” – møder folk, når de drejer fra Kristrup Engvej og ned mod fjorden. De små træhuse ligger som perler på en snor med deres karakteristiske haver udenom. Nogle huse er blå andre røde, sorte eller grønne. Fælles for dem alle er, at de er sommer- eller weekendboliger for deres ejere/lejere.

Et kolonihavehus ejer man – men man lejer grunden af kommunen. Oprindeligt var det tænkt til at arbejderne, der boede i små lejligheder med kun en lille mørk baggård at fordrive fritiden i, fik et sted de kunne få noget sol og frisk luft og muligheden for at dyrke deres egne grøntsager og frugt. I dag har det ændret sig.

Nu er det ung som gammel, der gerne bor her hele sommeren – væk fra lejligheden i byen og larmen – her er der højt til loftet og masser af godt naboskab. Og husene har i dag også alle moderne bekvemmeligheder som indlagt vand og el og fjernsyn og internet.

Formanden i Romaltparken har siden 2014 heddet Inger. Hun har selv haft have i foreningen siden 1991, og har siden hun gik på pension, boet i sit hus i sommerhalvåret.

“For mig er det lige så godt som en stesolid at dreje ind på grusvejen. Så falder skuldrene helt ned”, fortæller hun.

Lige nu er der en lille håndfuld huse til salg i Romaltparken.

 

Skuldrene ned og humøret op

De fleste kolonihavehusejere fortæller om den terapeutiske virkning deres liv i haveforeningen har på dem. Haverne er et fristed – væk fra byens firkantede bygninger og brusende motorlarm, noget vi søger mere under kriser.

Men hvorfor investerer man i en kolonihave?

Den første grund er stort set ens hele vejen rundt. At man bor i lejlighed i midten af byen. Dernæst er grunden, at man gerne vil væk fra byens larm og endelige er grunden, at man gerne vil have skuldrene ned og humøret op – det er bedre end alverdens medicin.

Og man behøver ikke have grønne fingre for at have en kolonihave – man kan jo bare anlægge en ”vild” have – så kan man nyde sommeren i liggestol med en kold eller en kop kaffe. Nogle siger dog, at det også kræver lidt arbejde at få haven til at se vild ud – men det bestemmer man vel selv, sådan set.

”Du skal have din have, lige som du ønsker den”, ynder formanden i Romaltparken Inger Knudsen, at fortælle nye havelejere.

Og den filosofi bruger de nye havelejere Jacob og Marlene sig af. De kommer fra en 2. sals lejlighed i midten af Randers. To små børn på et og fem år, gør turen ned i parken for at spise en mælkesnitte om sommeren, lidt for besværligt, så de valgte sidste år at investere i et lille kolonihavehus i Romaltparken.

”Vi har overhovedet ikke forstand på haver”, griner Marlene Holm, og Jacob Mikkelsen griner med.

”Vi skal først til at finde ud af, hvad vi skal plante, og hvad vi skal hive op”, siger han og smiler.

”Men det er jo også det gode ved at have sin egen have. Man kan jo gøre, hvad man vil”, siger han.

Lille Oliver på et år stavrer lidt rundt i haven – endnu er det årstiden for snotnæser, men han nyder udelivet og vil få mere ud af haven, end han havde sidste år. Storesøster Kira er allerede i gang i sandkassen – hun glæder sig til at få sweateren af og spise is fra kiosken, lige rundt om hjørnet.

Marlene Holms bror er havelejer i Romaltparken, og han overbeviste det unge par, om at det skulle de også, så de gik på jagt.

“Der var nogle stykker til salg herude, men enten skulle der laves en del, eller også var de for dyre. Men så faldt vi over dette hus og fik lidt ud af sæsonen selvom vi købte midt på sommeren”, fortæller hun.

Det, der tiltrækker dem ved kolonihavelivet, er det gode naboskab og den venlighed, der hersker specielt i Romaltparken.

“Alle hilser på alle – det er nærmest som at være på camping”, siger Jacob.

“Vi var lidt rundt i andre haveforeningen, men vi kan nu bedst lide det herude – der er en helt anden stemning og området er bygget rigtigt hyggeligt op. Der er gjort noget ud af det. Jeg har fået nok af de firkantede kasser inde i byen”, mener han.

Parret føler sig enormt heldige, at det har haft mulighed for at investere i det lille røde hus, og med tiden skal de bygge ud til det areal, der er tilladt.

“Vi vil gerne have en rigtig overdækket terrasse og måske et lille værelse mere, men det er noget der kommer med tiden – lige nu er vi glade for at vi kan gå ind og skifte ble eller hvis det regner. Men vi vil gerne være ude, når vi er her”, siger Marlene.

 

Seniorer men nye

Ægteparret Kristian og Irma Thygesen Nielsen er ikke helt nye i livet – kun kolonihavelivet. De købte for fire år siden et dejligt lille hjørne og rejste et hus, lige stort nok til at man kan krybe i ly for regn, og til at børnebørnene kan lægge en luftmadras på gulvet. Kristian og Irma har gennem 56 år boet i Fårup med stor hus og have, men flyttede så i lejlighed i Kristrup – derfor trængte de til en have.

“Jeg skulle have et sted at afreagere”, siger Kristian med et smil.

“Jeg vil gerne have et sted, hvor jeg kan nusse og komme lidt ud. Og Romaltparken er et rigtig godt sted. Det er tæt på byen og her er ro og mange venlige mennesker”, fortæller han.

Det er ham, der passer haven – Irma har problemer med ryggen, men hun nyder at sidde og kigge på Kristian og så holder de to samtalen i gang. Der bliver dyrket grøntsager i drivhuset, som også naboerne nyder godt af.

De to nyder den rene luft og friheden – de er udemennesker, så jord under neglene er ikke fremmed for dem.

“Vi rejser ikke sådan udenlands, så det her er faktisk nok for os i det daglige og i ferie. Selvfølgelig tager vi med børn og børnebørn i sommerhus enkelte gange – men ellers trives vi med det her sted”, siger Irma.

Kolonihaven ligger ikke længere fra deres lejlighed end Kristian kan cykle herud dagligt.

“Og så kan jeg godt lide stedet her, for vi passer på hinanden. Der er flere herude, der lige tager en runde engang imellem, for at se om alt er, som det skal være”, fortæller Kristian.

 

Finder ro

Alija og Cazima Tatarevic kom til Danmark fra Bosnien i 1993 efter krigen var brudt ud. Med sig havde de to små piger – efterfølgende er en søn kommet til. De elsker Danmark og kunne ikke finde på at flytte tilbage. De bor i lejlighed og Alija arbejder som buschauffør og har brug for roen,  når han har fri.

“Der er alt for meget larm i en lejlighed – skraldemænd og varmemester der render frem og tilbage – nej jeg skal have ro, og det finder jeg her”, fortæller han.

Det var egentlig et behov for et sted at grille og dyrke grøntsager, der fik familien til at lede efter en kolonihave for 13 år siden. Der blev kigget i flere haveforeninger, men valget faldt på et lille hyggeligt hus i Romaltparken. Og selvom stormfloden i december 2013, hvor hus og have tog så meget skade at der skulle renoveres, ja så nyder hele familien livet om sommeren – men faktisk er det kun Alija, der mere eller mindre bor derude hele sommeren. Hustru Cazima nøjes med at komme og nyde roen og nusse med riven i bedene.

“Det er dejligt, at der er den her mulighed for at få en have uden at have et rigtigt hus. Og selvom her ikke er så godt vejr som i Bosnien, nyder jeg da sommeren herude med freden og roen”, siger hun og påpeger, at det altid blæser i Danmark modsat i Bosnien.

Køkkenhaven har de sagt farvel til på grund af grundvandet som står lidt højt her nederst i haveforeningen.

“Det er jo så billigt efterhånden, at det jo ikke kan betale sig at dyrke det selv”, siger Alija.

Parrets hus er velholdt og rimeligt nyt. Men det er ikke malet i hverken rødt, sort eller grønt – nej her er brugt en helt speciel teknik som Alija har taget med sig fra Bosnien.

“Jeg har behandlet det med brugt motorolie fra lastbiler. Det giver en helt særlig glød og gør træet meget holdbart”, fortæller han.

 

Formanden er omstillingsparat

Det ulmer i de danske haveforeninger. Et generationsskifte er på vej og gamle faldefærdige huse rives ned, og de lidt mere tidstypiske firkantede dukker op. Flere og flere børnefamilier køber sig ind i en haveforening, og de lidt stive og gammeldags regler bliver langsomt blødt op. Endnu er det til at komme i nærheden af et hus i Randers sådan rent prismæssigt, mens man i København og omegn nemt skal slippe op mod to-tre millioner for en lille grøn plet med et hus på.

Det gode ved kolonihaveliv er, at her er plads til alle. Lige fra direktøren til flaskedrengen – her er alle lige og i samme båd, og alle hilser på alle.

Man må som havelejer gerne nyde sit hus en vinterdag – nyde roen i vinterlandskabet og mimre med kaffen og drømme sig til sommer.

“Der er også mange, der har stor glæde af at sætte sig herud en vinterdag. Det er frihed”, siger formanden i Romaltparken – Inger.

Segmentet har ændret sig gennem årene – også siden formanden selv fik hus i 1991.

Ånden er stadig den samme. Dannebrog vajer i haverne, men husene ændrer sig lige så stille nogle steder.

“Siden 2014 har vi fået flere og flere børnefamilier herude”, fortæller hun.

Og det skyldes en ting, mener hun.

“Førhen skulle du fysisk ud i haverne, for at kigge på opslagstavlerne, om der var huse til salg. I dag bliver de slået op på nettet, og det giver lettere adgang for de unge”.

Faktisk er der kun omkring 25 lejere tilbage af den oprindelige kerne fra 1991, men det gør slet ikke noget, mener Inger.

“Der kommer nye krav og forventninger til både regler og huse. Ting som egentlig ikke er i kolonihaveånden – men måske trænger hele kulturen også til et løft. De unge kommer med fornyet energi.

“Men jeg mener, vi skal bevare ånden og nationalfølelsen, man har i sådan en kolonihaveforening. Det er jo noget, der hører det danske samfund til, og det er da også dejligt at se, at andre nationaliteter også tager ånden til sig”, siger formanden.

 

 

Kolonihavernes oprindelse

Grundlæggeren af de første kolonihaver i Danmark er den jyske sagfører Jørgen Berthelsen. Han har i midten af 1880’erne tænkt sig at indrette småhaver for Aalborgs arbejderbefolkning. Ved en lejeauktion over en del af Aalborg Kommunes markjorder d. 19 marts 1884, lejer han for en årlig lejeafgift på 551 kr. et areal på 100.770 kvadratmeter i syv år. Denne parcel egner sig særlig godt til hans formål, da den ligger direkte op til byen og langs med den brede og dybe flodgrøft, hvorfra der let vil kunne tages vand op til haverne.

Jørgen Berthelsen ansøger derpå Aalborg Byråd om dispensation fra §12 om forbud mod fremleje, idet han ønsker at udstykke parcellen til småhaver og Jørgen Berthelsen tager fat på arbejdet.

Efterhånden som kolonihavebevægelsen vinder terræn og forståelse, opstår tanken om en havekoloniorganisation. Den 11. maj 1908 opstår Kolonihavelejerforeningens Forbund.