Det randrusianske natte- og musikliv har stort set været lukket det sidste år. Hos Tante Olga lover Leif Bressum, at der vil være fuld fokus på musikken, når vi igen kan svinge hofterne

 

“Men det skal være en fest – det skal være musik til det gode humør”, slår han fast.

Leif Bressum har under nedlukningen været en tur i arkiverne, og da Din Avis er forbi for at snakke minder og se de yngre udgaver af kunstnerne, ja så falder historierne nærmest over hinanden. De der følger Leif Bressum på facebook, har da også kunnet følge med i efterlysninger, når Leif ikke selv har kunne se hvilken person, der gemmer sig bag et endda meget ungt ansigt.

”Der er så mange minder, når jeg først begynder at kigge i arkiverne”, siger han, og viser kontrakt for det første spillejob.

Hyren var 1400 kroner for at spille hver aften i fire dage fra 2. juledag – go-go pigerne fik 280 kroner for at vrikke lidt på scenen. Det var i slut 60´erne, da Leif stadig var aktiv musiker.

Snakken falder hurtigt på musikernes vilkår i dag – de store kunstnere som Poul Simon, Alice Cooper, Bon Jovi og Anastacia er i en hel anden prisklasse end de danske. Derfor har der også været en naturlig grænse for hvilke navne, han har kunnet hyre. Regnestykket har simpelthen ikke kunne hænge sammen i forhold til, hvad der kunne tjenes ind ved siden af entréen.

”Men det tror jeg ikke, folk tænker over – og jeg er gammel hippie, så jeg har det svært med at folk tror jeg gør det for pengenes skyld”, pointerer den garvede restauratør.

Derfor holder han sig også nu til Tante Olga og lover, at når der åbnes for nattelivet igen, bliver det gerne med lokale musikere, for at hjælpe dem på vej.

 

Fra Kaj Folkesanger til Bon Jovi

Det hele startede i november 1988. Kaj Folkesanger var første mand på scenen, og så var kimen lagt til musikprogrammer hos Tante Olga efter at Åkanden var holdt og førstesalen inddraget.

“Det var dengang, det begyndte at tynde ud i halballerne og musikfestivallerne var på vej op. Birgitte Sørensen og jeg lavede et arrangement med vinsmagning – den nye Beaujolais blev fløjet ind fra Frankrig og så var der livemusik – det var det helt store. DR kom også fra Aarhus med en OB vogn og sendte radio direkte, for vi havde Mike d’Abo and his Mighty Quintet – men ingen scene”, husker Leif Bressum og griner.

“Men det var en stor succes, og så var grundlaget på plads for mere musik”, fortæller han, mens hans kigger i de mange billeder, han har lagt frem – der bliver rodet lidt – frem kommer et helt legendarisk Randers-band, som mange gerne stod i kø for at få billetter til – The Snotlers!

“”Folk var jo ellevilde med Snotlers, Chappers fodermesterkittel og blindearmbind og stok. Der var altid fuldt hus. Og selvom det var perverse og grove skurevognsjokes, der kom fra scenen, var det det, publikum forventede, og de åd det råt. Og så var det jo med den fremragende guitarist Tommy Lui. Jeg kan altid høre, når det er ham, der spiller. Han er fantastisk”, fortæller Leif Bressum.

Snotlers spillede vel nok 40 koncerter hos Tanten, men i dag vil forsangeren Per Møller Jensen ikke længere kaldes Chapper, og han optræder ikke længere med Snotlers. Tiden var en anden og det samme var mentaliteten.

 

Store navne i Randers

De fleste Randers-bands har spillet hos hr Bressum. Der var Boys are back in Town, Marie Frank (der vandt fire priser ved Dansk Grammy i 2000), Kadenza, Measure for Mesure, Muff, Holmegårds Gasværk, Mirage, Natural Born Hippies (hittede på MTV med Kinksnummeret “Lola”), Pronto, The Alligators, Third Stone from the Sun og Tom Lindby Band. Alle bands der var engang, og som var en del af den blomstrende undergrund i Randers op gennem 80´erne, 90´erne og 00´erne.

“Measure for Measure var nok det Randers-band, jeg troede mest på. Jeg troede virkelig, at de ville klare den. Men hvad er der blevet af dem? Og selvom nogle navne har gjort sig bemærket mere end en gang, så venter jeg på, at der skal komme nogle nye navne fra Randers”, bemærker han.

“Men Boys are back in Town er også legendariske med deres lyserøde tourbus, som de kørte ned i Europa med. Fantastisk koncept!”, griner Leif.

De forsvandt for igen at dukke op som Muddi og Salamidrengene. Det var en stor succes over hele landet.

Leif er bange for at de lokale bands, der er i dag, ikke tror nok på sig selv, og dermed aldrig kommer ud af øvelokalerne.

“De unge musikere skal ud og vise, hvad de kan. De skal tage ud i Europa og spille på de små usle steder og få hård hud. Jeg hylder de unge bands, der tør. Og jeg håber virkelig, der er nogen i Randers”, siger han.

“Det er en fornøjelse at opleve de musikere, der virkelig føler musikken dybt i hjertet. Og jeg har faktisk lige set et muldvarpeskud, vil jeg kalde det. Pludselig kommer der musikere frem efter coronaåret og bare giver sig helt hen. Det var Christian Thrane sammen med lokale musikere, der lavede et cover af Bowies Life on Mars. Hvor kom det fra? Det giver mig virkelig håb for fremtidens lokale musikere”, siger Leif med et stort smil.

 

Alle danske navne

En stor del af den danske musikscene har været hyret af Leif Bressum – enten med koncert i Søndergade eller i Teltet på Justesens Plæne, Gl. Estrup og Randershallen gennem 20 år. Og så er der lige Billy Cross.

“Han spillede sammen med en håndfuld musikere på Tante Olga, før de etablerede sig som All Stars. Jeg tror, de spillede i fire-fem timer – uden at have øvet sig først. Det var helt fantastisk”, husker Leif og roder lidt rundt i billederne – frem kommer nogle fotografier af Kim Larsen.

“Det her var lige efter han havde prøvet at slå igennem solo i USA. Det gik ikke så godt”, griner Leif.

“Men så kom han her i stedet for og pludselig blev han et stort navn”.

Flere danske musikere har også et helt specielt forhold til Tante Olga og Leif og hustruen Maja. Da der var musik torsdag, fredag og lørdag på Tante Olga, var der ikke altid økonomi til at bandene kunne sove på hotel. Så måtte de indkvarteres hos Leif og Maja lige udenfor Tebbestrup.

“Det var fast rutine. Når de var færdige herinde, kørte vi hjem til mig, og så havde Maja lavet tunsalat, og så fik vi noget godt hvidvin til. Det var sgu hyggeligt”, fortæller han.

“Og så kom alle de gode historier frem”, griner han.

 

Altid musikken først

Siden Leif var syv-otte år gammel har han været bidt af musikken.

“Jeg kan huske, jeg sad hos købmanden i Fjellerup og hørte radio og pladespiller. Lige pludselig dunkede tonerne fra Little Richard ud af højtalerne. Det var “tutti-frutti” og jeg var solgt”, fortæller Leif med et drømmende udtryk i ansigtet under det skæg, han har ladet gro under coronaen.

Siden spillede Leif i Hadsundvejens skoleorkester og da han var 12 år kom “twist and shout” og The Beatles.

“Jeg får stadig kuldegysninger, når jeg tænker tilbage, og når jeg hører den”.

Det var dengang, der var noget, der hed Fona, som lå hvor Frellsens Chokolade er i dag. Og hvor der var små rum med telefonrør, man kunne høre musik i. Og jeg var til hård rock som udgangspunkt – Deep Purple blandt andet. Men der er nu også blues. Og det er sjovt, for mit barnebarn har også taget musikken til sig, men kun som hobby – ligesom mig”, fortæller han.

“Både i min forretning og i min fritid har jeg altid tænkt på musikken først, for den er vigtig for mig, og har altid været det. Og det vil den også blive ved med at være. Jeg vil til enhver tid give plads til musikerne her på Tante Olga, og det vil jeg også gøre efter coronaen”, siger han.

“Vi har også tit haft aftener, hvor de lokale musikere er kommet for at jamme. Og så var vi de første med Stand Up her i Randers. Men med Turbinen kom der pludselig en ny mulighed for musikken, og de har taget over fra Von Hatten og Tante Olga”, siger Leif.

I 1990 blev Kulturfonden, dansk statslig fond, oprettet under Kulturministeriet med det formål at yde økonomisk støtte til kulturelle aktiviteter af utraditionel eller af tværgående art, dvs. initiativer, der forbinder den folkelige kultur med den etablerede. Efter en treårig forsøgsperiode blev Kulturfonden gjort permanent fra 1994. Det gav Tante Olga nye muligheder for at hyre de lidt dyrere navne fra udlandet. Men ikke nødvendigvis de allerstørste. Kulturfonden skulle støtte det lidt skæve. Fonden havde til formål at højne den kulturelle oplevelse og med den kom der navne på Tante Olga, som ellers ikke ville være kommet forbi. Det er navne som Steve Harly og Love Arthur Lee.

“Jeg har hentet nogle af de største bluesnavne fra 90´erne og 00´erne til Tante Olga. Noget jeg ikke ville have haft mulighed for uden Kulturfonden”, fortæller Leif.

Og til Købstadsjubilæet i 2002 kom Poul Simon forbi – dog udenom Kulturfonden.

“Poul Simon er nok den koncert, jeg er mest stolt af”, fortæller Leif.

Men det er det lokale musikmiljø, han brænder for.

“Men jeg vil altid være det sted, lokale musikere kan få lov til at spille”, pointerer han.

“Jeg har stadig den der 68´er fornemmelse, og det vil jeg altid have. Og jeg har altid haft de bedste mennesker med til at arrangere koncerter. I alle de år vi har lavet både store og mindre ting, har jeg kunne måtte bortvise to ud af flere tusinde medhjælpere. Det er jeg stolt af. For det betyder, at der har været andre, der har været lige så passionerede som mig. Og så kommer man langt”, siger han.

Lige nu kan de musikhungrende randrusianere glæde sig til, at der igen kommer gang i musikken engang, når sommeren banker på døren. Og så får vi nok også nogle Randers-musikere at se på scenen.

Ansøgningen til Randers Festuge er netop indsendt, og så skal der være musik og fest i teltet i Søndergade.