Talentudviklingen i håndbold skal styrkes i Randers.

I et nyt og tæt samarbejde har Randers HK Ungdom og Randers HH ansat Jonas Dehn som fælles ungdomskoordinator.

Samarbejdet bliver ifølge parterne en helt ny måde at tænke en professionel koordination og kommunikation for klubbernes fire ungdomshold og derved sikre et godt elitemiljø for byens unge håndboldspillere.

– I en tid, hvor man ikke kan undervurdere betydningen af talentudvikling, er det glædeligt, at vi har fået ansat Jonas Dehn, så arbejdet med at udvikle elitehåndbolden i Randers også i de kommende år er i sikre hænder, siger bestyrelsesformand i Randers HK, Henrik Schaar.