Sidste uges forhandlingsudspil fra regeringen til de kommende
infrastrukturforhandlinger var skuffende for Randers Kommune.

Det 3. spor på E45 fra Randers N – Aarhus N var ikke med i regeringens oplæg.

– Og det er netop 3 spor, der er afgørende for
vores erhvervsudvikling, siger borgmester Torben Hansen, som nu har sat gang i de politiske hjul.

Torben Hansen havde i går møde med Venstres formand Jakob Ellemann Jensen og trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen for at drøfte E45.

I den kommende uge har Torben Hansen, sammen med formanden for udviklingsudvalget Christian Brøns, foretræde for Folketingets transportudvalg.

Og senere på måneden kommer den konservative formand, Søren Pape Poulsen til Randers, for at drøfte E45.