Når EM i fodbold fløjtes i gang bliver det samtidig startskuddet til en folkefest for hele Randers på parkeringspladsen foran Arena Randers.

Borgmester Torben Hansen åbner officielt pladsen 12. juni klokken 16.30 inden Danmarks første EM-kamp mod Finland, der vises på storskærm.

Fodboldfesten fortsætter med fremvisning af de fleste slutrundekampe i løbet af EM-perioden.

Når der ikke vises fodbold, vil der være en lang række kulturelle arrangementer på en centralt placeret scene i form af koncerter, comedy og underholdning for børn.

Billetsalget til ‘Randers Åbner Op’ begynder i morgen torsdag 22. april kl. 10.00.