Antallet af anmeldte indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds er mere end halveret i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020.

I kredsen er der anmeldt 366 færre indbrud end i samme periode sidste år – et fald på over 53%.

”Tallene afspejler, at vi alle sammen generelt har været, og stadig er, meget hjemme på grund af Corona-pandemien, siger politiinspektør René Raffo.

Antallet af indbrud er faldet i alle de østjyske kommuner, men særligt i Odder, Aarhus og Favrskov Kommuner er der sket et stort fald.

I Randers Kommune var der i 1. kvartal 2020 116 anmeldelser. Det dykkede i år til 72.