Randers Byråd har vedtaget en ny langsigtet plan for byens fremtidige infrastruktur.

Infrastrukturplan 2020 hedder planen, der beskriver og prioriterer projekter, der skal løse kommunens helt centrale trafikudfordringer.

Planen skal sikre mobiliteten i kommunen for både biler, cykler og den kollektive trafik.

Samlet indeholder den nye infrastrukturplan investeringer på 2,5 milliarder kroner i veje og stier.

Planen fokuserer især på tre temaer: Det er den Øst-vestgående trafik i Randers, smalle veje i landdistriktet og så den absolut største trafikale udfordring.

Det er fokus på kapaciteten for broforbindelserne over Gudenåen og Randers Fjord.