En 20-årig mand fra Randers blev i dag fremstillet i Retten i Randers. Han sigtes for 27 tilfælde af bedrageri begået mellem februar og april.

Bedragerierne er ifølge sigtelsen typisk begået ved, at den 20-årige har kontaktet folk, der har oprettet købsannoncer på Den Blå Avis og foregivet, at han havde den vare, de søgte. Herefter har han fået overført penge fra køberne, som aldrig har fået deres vare.

Den 20-årige har en nylig dom for lignende forhold og fremstilles med henblik på varetægtsfængsling.