Der skete i går formiddag et færdselsuheld på Nordjyske Motorvej ved Randers SV.

En 43-årig mandlig bilist foretog en overhaling højre om, men da han atter trak ud i anden vognbane, kørte han sammen med den bil, han var i færd med at overhale. Den anden bil, ført af en 66-årig mand, blev presset ind i autoværnet, hvorefter en del af autoværnet fløj over i modkørende vognbane, hvor tre biler blev ramt.

Uheldet medførte betydelig materiel skade, men umiddelbart ingen alvorlig personskade.