Den flotte 4-2-sejr i går over Brøndby giver Randers FC et selvtillidsboost før pokalfinalen mod Sønderjyske Kristi Himmelfartsdag.

Inden sejren havde Randers FC ikke formået at vinde i fem forsøg i Superligaens mesterskabsspil.

– Det er jo et boost frem mod pokalfinalen, siger midtbaneprofil Vito Hammershøy-Mistrati.

Den længe ventede sejr var også forløsende for cheftræner Thomas Thomasberg.

– Det er jo alt sammen positivt frem mod pokalfinalen, men så sandelig også inden hjemmekampen mod AGF på søndag, siger Thomasberg.