En handel med stoffer i Dytmærsken i Randers blev i aftes forpurret af politiet.

En patrulje så, hvordan en bil kørte hen til en mand, hvorefter der blev udvekslet noget gennem den ene bilrude.

Betjentene fik hurtigt fat i både den 27-årige mand, som havde stået på stedet, og den 20-årige mand, som sad i bilen.

Den 27-årige havde en klump hash på sig, der var pakket ind i stanniol, og i bilen lå flere lignende stanniolpakker med hash samt nogle tusinde kroner i kontanter.

Den 27-årige blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, mens den 20-årige blev sigtet for at sælge stoffer.