Nu kan alle borgere i Region Midtjylland, der endnu ikke har fået 1. stik mod covid-19, hver dag skrive sig op til en restvaccine.

De ældste på listen vaccineres først.

– Med stadig flere vaccinerede vil vi gerne sikre, at vi aldrig kommer til at spilde en vaccine. Derfor åbner vi som noget nyt for, at borgere, der endnu ikke er inviteret til vaccination, kan skrive sig på ventelisten, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.

Eneste krav er at du endnu ikke har fået første dosis vaccine. Og at du på dagen kan være fremme på vaccinationsstedet indenfor 30 minutter. Når og hvis vaccinestedet ringer og tilbyder dig en restvaccine.

Fakta

·        Langt de fleste vaccinedoser i Region Midtjylland gives til borgere, der har bestilt tid til vaccination på vacciner.dk

·        Når vaccinestederne har dosis, der ikke kan gemmes til næste dag, kan dosen gives som restvaccine.

·        Borgere kan melde sig til en restvaccine via vaccinestedets hjemmeside. Link findes på corona.rm.dk under vacciner.

·        Du kan melde dig til en restvaccine, hvis:
–        Du endnu ikke har fået 1. vaccination mod covid-19.
–        Du kan være fremme på vaccinationsstedet på 30 minutter.
–        Du tilmelder dig med navn, alder, mail og tlf.nr.

·        Vaccinestedet sorterer tilmeldinger efter alder, så de ældste bliver kontaktet først.

·        Du skal selv sørge for transport til og fra vaccinestedet.

·        Du skal selv booke tid til revaccination (2. stik) på vacciner.dk.