Torsdag uddeler Randers Kommune prisen til årets virksomhed. Normalt uddeles prisen ved Randers Kommunes nytårskur på Værket men på grund af Corona restriktionerne er nytårskuren aflyst og årets erhvervspris uddeles derfor lokalt hos den vindende virksomhed.

Fakta om Randers Kommunes erhvervspris
Årets erhvervspris uddeles til en lokal virksomhed som har markeret sig helt ekstraordinært positivt. Randers Kommune kigger på virksomhedens vækst, overskud, omsætning og beskæftigelse. Samtidig ser vi på virksomhedens evne til at markedsføre sig og være synlig. Det er vigtigt, at virksomheden løfter i flok og tager et medansvar for vores fælles udvikling herunder åbenhed for at tage folk ind, der er på kanten af arbejdsmarkedet.

Randers Kommunes erhvervspris 2021 uddeles torsdag d. 27/5. Lyt med hos Bo’ morn på Radio Alfa torsdag fra kl. 9.00 hvor vinderen af erhvervsprisen afsløres.

Lyt med da Bo Ørris fik en snak med Borgmester Torben Hansen tirsdag d. 25/5 om den kommende uddeling.