I dag starter en omfattende og rystende retssag mod en 38-årig mand ved Retten i Randers.

Han er tiltalt i en omfattende sag om børneporno, voldtægt og seksuelle krænkelser mod sin egen datter, fra hun var spæd til hun var syv år gammel.

Overgrebene blev filmet eller fotograferet – og delt på det mørke internet.

Anklageskriftet tæller hele 265 punkter.

– Sagen er usædvanlig grov, siger specialanklager Birgitte Ernst.

Manden er ligeledes anklaget for at have krænket flere mindreårige piger og for at være i besiddelse af 15.000 børnepornografiske fotos.