Randers Kommune vil indgå i turismeprojektet ”Ask Me – Skab værdi med frivillige” med henblik på at skabe et frivillighedsnetværk i kommunen.

Projektet bygger på principperne af de såkaldte Rethinkers i Aarhus, og skal være et middel til at styrke den lokale turisme.

Tanken er at der skal opbygges en ”bank” af frivillige, hvilket kræver ansættelse af en lokal frivillighedskoordinator.

Deltagelse i projektet kræver en investering på 250.000 kr. pr. år i perioden 2021, 2022 og 2023. Midlerne skal dække 50% af lønomkostningerne til en fuldtidsansættelse i Randers.

Da sagen blev godkendt i Udviklingsudvalget begærede Henning Jensen Nyhuus sagen i byrådet med standsningsret.