Nu er det muligt at byde på 29 nyudstykkede parcelhusgrunde på Pileurtdalen i Dronningborg.

Det er Randers kommune der udbyder grundene på mellem 801 og 947 kvadratmeter til salg.

Grundene sælges ifølge kommunen i et attraktivt og naturskønt område, tæt på byen.

De sælges til højstbydende, og udbudsperioden udløber den 29. juni, oplyser Randers kommune.

Dronningborg betegnes som et boligområde i en rivende udvikling, hvor kommunen på otte måneder har solgt 30 byggegrunde.