Liget af en mand er blevet bjærget i Randers Fjord nær færgestedet ved Mellerup.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Politiet fik anmeldelsen klokken 09.31.

Politiet har nu fået identificeret den afdøde som værende den 50-årige mand der i sidste uge forsvandt i forbindelse med en fisketur. Der er ikke noget, der tyder på, at han er blevet udsat for en forbrydelse, og hans pårørende er underrettet.